![]() |
EGEBJERGNETTET
På generalforsamlingen den
26. marts blev den foreløbige forening nedlagt og erstattet af en ny
interesseforening. Hjemmesiden vil snarest blive ajourført. |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Kontakt: post@egebjergnettet.dk
|
Referat fra bestyrelsesmøde i den foreløbige Antenne- og Bredbåndsforening EGEBJERGNETTET Afholdt mandag den 14. november hos Henrik Jensen, Pæremosevej 26.
Thomas Seeberg var fraværende med anmeldt forfald. Bestyrelsens medlemmer og konstituering Birger Lund, der ikke deltog i det første bestyrelsesmøde, gav en kort præsentation af sin uddannelse, erfaringer på området og interesser.
Suppleanterne deltager i bestyrelsesarbejdet, herunder møderne.
Bestyrelsesansvarsforsikring
Jørgen Jørgensen arbejder fortsat på sagen.
Kontingentbetaling
I henhold til kassererens seneste opgørelse var der den 14.11.05 i alt 48 betalende medlemmer. Der er således kommet 30 nye betalende medlemmer siden sidst. Vi har derudover modtaget det første tilsagn om sponsorstøtte (se eventuelt www.egebjergnettet.dk)
Der blev drøftet forskellige muligheder for at hverve flere betalende medlemmer, herunder forskellige former for personlig kontakt, f.eks. en form for direct mail til hver enkelt af de ca. 127 vi har på interessentlisten og som endnu ikke har betalt. Det er vigtigt, at vi prøver at undgå at dænge alle til med for mange opfordringer m.v. for tit.
Det aftaltes, at kassereren anmodes om at udarbejde en liste over de betalende medlemmer (Bemærk: er efterfølgende iværksat og effektueres formentlig sidst i denne uge).
Derefter sammenholdes listen over betalende medlemmer med: Ø Listen over medlemmer, der har meldt sig ind i foreningen (p.t. 58). Ø Interessentlisten (p.t. 127). Ø Listen over de, der har bedt om udregning af besparelsen for deres husstand (p.t. ca. 20).
Listen sorteres evt. også ud efter vejnavn, hvilket giver mulighed for f.eks. Ø Personlig henvendelse til de, der ikke er på listen over betalende medlemmer.
Ø Opgøre – og eventuelt offentliggøre f.eks. i Egebjergbladet – i hvilke delområder, der måtte være udsigt til en sådan tilslutning, at projektet ser realistisk ud.
Det aftaltes således, at bestyrelsesmedlemmerne fortsat aktivt arbejder for at få flest mulige indmeldelser i den foreløbige forening.
Vi har indtil videre fastsat den 18. november 2005 som betalingsfrist, men der vil fortsat være åbent for indmeldelse i foreningen. Egebjergbladet udkommer med den faste rubrik – og en tekstboks om sponsorer – omkring den 26. november.
Sponsorbidrag
Det blev drøftet, hvilke virksomheder og organisationer der kunne tænkes at være interesseret i at give et bidrag til dækning af foreningens udgifter til at købe professionel bistand til det videre arbejde (se evt. de nærmere betingelser under Sponsorer på www.egebjergnettet.dk ).
Der blev bl.a. nævnt følgende (som evt. er indbyrdes overlappende): Ø Virksomheder m.v. beliggende i området, der i givet fald vil kunne få bedre og billigere kommunikationsydelser. Ø Interesseforeningerne i området, som i givet fald vil kunne få effektiviseret kommunikationen med medlemmerne (og evt. plads på en ”foreningsserver”??). Ø Grundejerforeningerne, der kan have samme fordel af et net (et sponsorat i form af et mindre beløb – i alt eller pr. medlem – vil være en støtte til rådgivningen med henblik på generel fremadrettet forbedring af infrastrukturen; enkeltmedlemmernes kontingent til foreningen er en slags lodseddel, der tilbagebetales ved projektets realisering). Ø Virksomheder beliggende uden for området, f.eks. ejendomsmæglere som i givet fald vil kunne sælge huse lettere/hurtigere (og dyrere?). Ø Annoncørerne i Egebjergbladet og Egebladet.
Vi overvejer mulighederne og undersøger eventuelt nærmere. Uffe sonderer nogle muligheder mht. virksomheder/firmaer (eks. Ejendomsmæglere) og Bent sonderer hos andre grundejerforeninger (tre har i forskelligt omfang allerede sponsoreret arbejdet før den stiftende generalforsamling). Vi holder hinanden informeret elektronisk om eventuelle undersøgelser og initiativer. Sagen tages op på næste bestyrelsesmøde.
Det er opfattelsen, at et pænt antal sponsorer (uanset det enkelte bidrags størrelse) vil være et godt signal om opbakning til projektet.
Rådgivning
Vi har nu indtil videre tre eksterne rådgivere på banen: Ø Balslev (Ole Jørgensen) Ø Rambøl (Bjørn Andersen) Ø Niras (Per Rasmussen?) Heraf har vi haft kontakt med de to førstnævnte. Da vi allerede har et skitseoplæg fra Ole Jørgensen, inviterer vi som den første Bjørn Andersen til en drøftelse på vort næste bestyrelsesmøde. Uffe aftaler det fornødne (Bemærk: er efterfølgende iværksat).
Vi skal, blandt andet, have klarhed over, ”hvor meget vi kan få” for den kapital, foreningen råder over, herunder om rådgiveren vil kunne ”arbejde billigt” i de forberedende faser mod f.eks. tilsagn om inddragelse til fuld betaling i det videre arbejde, der finansieres af den endelige forening.
Det videre arbejde
Drøftelsen tog udgangspunkt i følgende: Ø Notatet fra Ole Jørgensen, Balslev, http://www.egebjergnettet.dk/Andres%20praesentationer,%20oplaeg,%20notater/Balslevs%20ideoplaeg.pdf . Ø IT og Telestyrelsens råd til bredbåndsforeninger her http://www.itst.dk/wimpdoc.asp?page=tema&objno=128952710 Ø Den juridiske udredning om Sønderjylland/bredbånd http://www.egebjergnettet.dk/Andres%20praesentationer,%20oplaeg,%20notater/Jura%20omkring%20Bredbaandsnet%20i%20Soenderjylland.pdf
Følgende aktuelle forhold blev vendt: Ø TDC’s tilsagn i pressen om i givet fald at ville købe elselskabernes fibernet. I en sådan situation vil Telenor og Telia/Sonera formentlig også melde sig som potentielle købere. Ø Terrorpakkens krav til f.eks. udbydere af offentlige teletjenester m.v. Her er f.eks. aflytningsdelen nu taget ud af pakken; logningen påhviler udbydere, og Egebjergnettet er ikke tænkt at skulle være en udbyder af offentlige teletjenester (jf. også IT og Telestyrelsen-linket ovenfor).
En skitse til faseopdeling af det videre arbejde blev drøftet og følgende skitse opstillet: Ø Valg af rådgiver. Ø Projektforslag (indeholder f.eks. valg af lyslederbaseret net). Ø Forprojekt Ø Udbud Ø Leverance Ø Drift
Vi overvejer opdelingen nærmere og drøfter det herunder med rådgiver.
Det skal herunder afklares: Ø Hvordan NESA’s tilbud og planer vil kunne påvirke overvejelserne. Ø Vil valg/fravalg af NESA f.eks. kunne ske efter udbuddet? Ø Skal den enkelte husstand give bindende tilsagn, herunder ikke mindst om egen investering, inden udbud eller kan/skal det ske på basis af et helt konkret tilbud? Ø Vil vi kunne få klarhed over eventuelle ”samgravningsmuligheder” og de økonomiske gevinster herved, inden den valgte leverandør som påkrævet anmelder sine graveplaner til ledningsregistret (se evt. http://www.ler.dk ).
Henrik kontakter Søren Møller, NESA, for at høre om der er relevant nyt på vej.
Gennem A+ er der opnået kontakt til KroneKapital’s administrerende direktør, der har reageret meget positivt angående finansiering af medlemmernes indskud/andel af anlægget. Han påregner at udarbejde en model herfor til drøftelse med bestyrelsen, formentlig i første uge af december. Henrik undersøger, om dette hensigtsmæssigt vil kunne ske på vort bestyrelsesmøde den 12. december; ellers findes en dato, hvor Henrik og Birger kan. Stillingtagen i bestyrelsen er ikke hastende og kan afvente vort valg af rådgiver.
Det ser således ud til, at vi holder 1. milepæl, jf. referatet fra første møde) og formentlig også 2. milepæl, idet dog evalueringen af hele tre (og eventuelt flere?) potentielle rådgivere kan give en lille forsinkelse.
Ordinær generalforsamling skal afholdes (seneste) i marts 2006. Der kan eventuelt afholdes ekstraordinær generalforsamling(er) og/eller åbne informationsmøder efter behov.
Information og eksterne udtalelser i øvrigt
Henrik laver udkast til indholdet af vores ”faste rubrik” i næste nummer af Egebjergbladet, hvor deadline endnu ikke er kendt. Udkastet afhandles eventuelt elektronisk.
Bestyrelsen videre arbejde i øvrigt
Vi fortsætter indtil videre med at skiftes til at stå for møderne, herunder et beskedent traktement) således:
Mandag den 28. november Rydtoften 9 (Uffe) Mandag den 12. december Pæremosevej 9 (Thomas) Mandag den 9. januar Kastebjergvej 20 (Bent)
Ref. v/Henrik |
Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl). |